At døje med skæl er et udbredt problem her i landet såvel som i resten af verden. Det er ikke altid at hovedbunden opfører sig, som vi gerne vil have det og det kan give anledning til irritation og fortvivlelse.

Men hvorfor får vi egentlig skæl? Og hvordan kommer vi af med det igen?

Skæl; hvad og hvorfor?

Selvom man måske er en af de mange mennesker, der til dagligt døjer med skæl, så er det ikke alle der ved hvad de hvide flager egentlig er.

Skæl er ganske enkelt døde hudceller, som hovedbunden udskiller når der produceres ny hud. Dette er en helt naturlig proces, som alle mennesker og mange dyr konstant gennemgår. Hudcellerne skal fornys hele tiden, og det gælder selvfølgeligt også i hovedbunden.

Selvom at det er en helt naturlig del af den menneskelige organisme, så kan en uhensigtsmæssig produktion af skæl være en belastning i hverdagen.

Den generelle årsag til en forøget mængde skæl i hovedbunden skyldes typisk en overvækst af gærsvampen pityrosporum ovale. Denne gærsvamp findes i alle menneskers hovedbund, men er væksten unormal, så vil skæl-niveauet ofte stige.

Er der en forøget vækst af gærsvamp i hovedbunden, så vil der automatisk blive produceret flere hudceller og derved vil der automatisk også forekomme flere døde hudceller.

Hvordan bekæmper man skæl?

Selvom at skæl oftest er en kosmetisk gene, som egentlig ikke er farlig, så vil de hvide flager til tider give en kløende fornemmelse samt skabe en uhensigtsmæssig selvbevidsthed, når skællene lægger sig på mørkt tøj og andre tekstiler.

Man kan dog komme ubehaget til livs ved at investere i en effektiv skælkur. En god og funktionel skælkur virker plejende på hovedbunden, nedsætter svampevæksten og afhjælper kløen.

Er man en af de mange danskere, der ønsker at blive skælfri, så kan man lade sig inspirere af den bedste skælshampooer oversigt, og finde det produkt der bedst matcher ens behov samt budget.

Med en resultatorienteret behandling kan man tage hånd om sine skælproblemer og sigte mod en holdbar løsning indenfor en tålelig tidsperiode.

Forebyggelse af skæl

Selvom at skæl-problemer ofte kan løses med kvalitetsrige skælshampooer, så kan man faktisk selv foretage en række forebyggende tiltag, som mindsker risikoen for en forøget skælproduktion.

De fleste er bevidste omkring kostens vigtige betydning for kroppen. Også når det kommer til skæl har den mad vi indtager en betydning. Ønsker man at bekæmpe unødig skæl-fremkomst, så bør man sigte imod at undgå fastfood, stegt mad og sukker. Disse fødevarer har et højt indhold af fedt såvel som sukker, som kan være med til at booste den omtalte vækst af gærsvamp i hovedbunden.

Udover kosten så har motion og stress også en betydning for tilstanden i hovedbunden. Gennemgår du en lang periode med stress, så kan det påvirke immunforsvaret og i sidste ende fremkomsten af gærsvamp og skæl i hovedbunden.

Generelt er det godt for os mennesker at bevæge os og holde konditionen og musklerne intakte. Er man meget inaktiv i hverdagen, så kan det også have en negativ indvirkning på sundheden. Har man taget kampen op imod skæl, så er det også vigtigt at man overvejer om ens aktivitets-niveau er tilstrækkeligt.