At starte en virksomhed kan være ligeså hårdt og uoverskueligt, som det er spændende. Der er rigtig mange store og små ting at holde styr på for at sikre sin virksomheds fremtid. Det er nemt at miste kontrollen og overblikket i opstartsfasen. Derfor kan det være en rigtig god idé at finde hjælp dér, hvor det er mest nødvendigt. Læs med her, og bliv inspireret til, hvordan du kan forebygge stress og rod i regnskabet i din nystartede virksomhed ved at finde en god bogholder.
Bogføring er kernen i din virksomheds ve og vel
En bogholder bogfører. At bogføre er at registrere økonomiske transaktioner, det vil sige indtægter og udgifter, til udarbejdelse af regnskaber. Før vores digitale tidsalder førtes sådanne regnskaber i bøger – deraf titlen. Nu til dags foregår bogføring i overvejende grad ved hjælp af it- og økonomisystemer.
At have et godt og overskueligt overblik over din virksomheds regnskab er kernen i virksomhedens ve og vel. Det er sådan, du ved, om du har overskud eller underskud. Og så er det et rigtig godt udgangspunkt for at forebygge sidstnævnte. Bogføring giver dig et overblik over:
- Dine økonomiske transaktioner
- Din gæld
- Værdien af dine aktiver
- Værdien af din virksomhed.
Du behøver ikke at være skarp i bogføringstermer for at starte en virksomhed – find en bogholder
Der er desværre alt for mange, der bukker under for stress, når de starter en virksomhed. Dette kan have fatale følger, ikke kun for virksomheden, men også for éns fremtidige arbejdsliv. Man skal have styr på rigtig mange store og små komponenter, der skal få maskineriet til at køre rundt. Én af de absolut vigtigste komponenter er økonomistyring. At have styr på sin virksomheds økonomi er en post, der ikke må gås på kompromis med, hvis man vil sikre sig selv og sin virksomhed.
Noget, der ofte får folk til at svede, er regnskab og økonomi. Heldigvis lever vi i en tidsalder, hvor det bliver mere og mere almindeligt at blive selvstændig uden, at man nødvendigvis behøver at være skarp i bogføringstermer. Det er således blevet meget nemmere at finde en bogholder, der kvalificerer sig til netop dig og din virksomheds ønsker og behov.
Skab frirum og overskud – Fordele ved at ansætte en bogholder i din nye virksomhed
Selvom det i mange tilfælde er muligt selv at stå for den daglige bogføring, er der store fordele ved at finde en kvalificeret bogholder, når du starter en virksomhed. Ved at investere i en bogholder forebygger du rod i dit regnskab. Det kan betyde, at du ikke pludselig står med et uventet underskud eller et kæmpe skattesmæk.
Du får også hænderne fri fra en stor og (tids)krævende post. Det skaber en masse frirum og overskud til at fokusere på de andre store og små komponenter, der skal få virksomheden til at blomstre. Du bliver af med én af de tungeste bolde, du har i luften og sikrer dig dermed en mindre stresset og mere overskuelig virksomhedsstart.
Seneste kommentarer