Et stærkt og sundt tandsæt giver en højere livskvalitet og et bedre velvære. Døjer man jævnligt med tandproblemer, så kan det både påvirke ens mentale tilstand men også i høj grad pengepungen.

Forebyggende tandpleje betaler sig, og man bør ikke spare på tandlægen.

Sådan skal du børste dine tænder

De fleste har hørt siden de var børn at det er vigtigt at holde sine tænder pæne og rene, og dette er i høj grad en information der er sand.

Ved at pleje sine tænder på en hensigtsmæssig måde og jævnligt gå til kontrol kan man nemlig forebygge store skader og smertefulde bivirkninger.

Det handler først og fremmest om at børste sine tænder på en korrekt og hensigtsmæssig måde. Der findes i den forbindelse mange teorier om hvad der udgør en god tandbørstning, men generelt gør det sig gældende at man skal børste sine tænder dagligt og flere gange om dagen. Minimum 2 gange om dagen er en god guideline som mennesker i alle aldre bør følge.

Når man børster sine tænder er det vigtigt at nå ud til alle flader, og give sig tid til at gøre det udførligt. Skynder man sig for meget, så vil man ofte overse udsatte mellemrum.

Mange tandlæger anbefaler at man også supplerer sin tandbørstning med tandtråd, da man derved kan nå ind til alle steder i tandsættet for at fjerne de uønskede bakterier.

Jævnlige tandlægebesøg bør der ikke spares på

Selvom at det kan synes som en dyr løsning at gå til tandlæge årligt eller flere gange om året, så er det altid en god idé at få en professionel til at kigge på sit tandsæt.

Det er ikke altid man mærker smerter eller gener i munden, men nogle gange kan der opstå begyndende huller eller lignende, hvor det er en god idé med en tandlæges monitorering af udviklingen.

Tandlægerne Rønn og Lund i Horsens kan bl.a. hjælpe dig med at tage problemerne i opløbet med deres kompetente tandpleje, så du undgår smertefulde skader, som koster mange penge at udrede.

Tandrensning og andre tiltag indenfor let pleje kan forlænge dine tænders levetid, og spare dig for dyre regninger i fremtiden. Derudover kan en tandlæge også rådgive dig om tandbørstning eller andre relevante elementer i en god mundhygiejne.

I visse tilfælde kan du være så uheldig at du er født med et skrøbeligt tandsæt, såkaldte risikotænder, og her er det ikke altid nok med en god, personlig mundhygiejne. Er du genetisk tynget af sygdomme i tandkødet eller lignende, så kan det være at tandlægen skal holde øje med dine tænder, give dig rodbehandlinger og hjælpe dig på anden vis, så du undgår at skulle af med dine egne tænder.

Mundtørhed og dårlige ånde

At lide af mundtørhed er ikke ualmindeligt, og dette symptom kan ofte komme, hvis man indtager en forøget mængde medicin.

Et tørt miljø i munden kan både være til gene, men det kan faktisk også udløse dårlige ånde.

Dårlige ånde kommer oftest af en ansamling af madrester på tænderne eller på tungen, og det er i den forbindelse vigtigt at holde tænderne rene, hvis man vil undgå de dårlige ånde. Her kan det også hjælpe at børste tungen grundigt, da tungen spiller en vigtig rolle i tandhygiejnen.

Døjer man med mundtørhed og dårlige ånde, så kan det være en god idé at bruge tandpasta med et højt indhold af flour. Flour forebygger caries, som giver huller i tænderne, hvilket man til enhver tid bør undgå.

Et andet supplement til dårlige ånde kan være pastiller, mundskyl eller gel. Disse produkter kan nedsætte den dårlige lugt samtidig med at de kan have en plejende effekt på tørhed, blister og sår.

Syreholdig mad er dårlig for tænderne

De fleste har hørt at især sodavand er skidt for tænderne, og der er faktisk en høj sandhedsværdi i dette postulat.

Sodavand indeholder nemlig meget syre, og syren ætser emaljen på vores tænder, som i sidste ende betyder at tænderne nedbrydes. Store mængder sodavand kan derfor gør stor skade på tandsættet.

Men det er ikke kun den usunde sodavand, der er skadelig for tænderne. Også sund mad som jordbær, grapefrugt eller tomat kan være skadelige for dine tænder. Disse frugter og grøntsager indeholder nemlig meget syre, som kan have en negativ indvirkning på tænderne, hvis man indtager det i store mængder. Selvom at disse råvarer er gode for vores sundhed, så påvirker de faktisk vores tænder i en negativ retning.

Også sukker er en synder, når det kommer til tændernes overlevelse. Bakterierne på dine tænder lever nemlig af sukker, som de omdanner til syre, hvilket derefter laver de uønskede huller i dine tænder.

Naturligt sukker som kan findes i mælk og frugt kan også omdannes til syre, så det er heller ikke her altid nok med en sund kost.

Jo længere sukkeret får lov til at blive på tænderne desto større skade kan det forårsage. Ting som tørret frugt og müslibar er de store syndere, da de klister sig godt fast til tænderne.